Gode idéer til at dekorere væggene på din café

Der er ikke noget bedre end at kunne byde dine gæster velkommen i gennemtænkte rammer, der både indbyder til hygge, lækker mad og socialt samvær. Dine gæster vil kunne mærke, at der er tænkt over

Der er ikke noget bedre end at kunne byde dine gæster velkommen i gennemtænkte rammer, der både indbyder til hygge, lækker mad og socialt samvær. Dine gæster vil kunne mærke, at der er tænkt over detaljerne, hvis din indretning er gennemført.

Glem ikke væggene i din indretning

Selvom siddepladserne uden tvivl er vigtige, har de omgivende rammer bestemt også betydning. Den måde, du dekorerer loftet og væggene på, samt arrangerer belysningen, er med til at sætte stemningen på din café. Der er desuden mange måder, du kan dekorere væggene på, foruden at give dem en omgang ensfarvet maling. Du kan lege med farverne og eksempelvis male en eller flere vægge i en fremtrædende farve, mens de resterende er neutrale. Ydermere kan du dekorere med planter, forskellige typer lamper, spejle, billeder og endda plakater. Det hele afhænger af det udtryk, du ønsker, at din café skal have.

Hvordan kan du bruge plakater på din café?

Når det kommer til brugen af plakater, er mulighederne næsten uendelige. Der findes plakater med adskillige motiver, såsom dyr, natur, abstrakte motiver, grafik, fotokunst, arkitektur, plakater med tekst og meget mere. Når du skal udvælge nogle plakater til din café, bør du tage din cafés målgruppe i betragtning. Du bør også overveje, hvilken stemning du ønsker på din café. Henvender omgivelserne sig til venner? Indbyder den til romantik? Har du besøg af mange selvstændige og studerende, der sidder og arbejder? Vil du gerne bidrage til en munter stemning, kan du for eksempel overveje plakater med sjove tekster og citater, der kan skabe god stemning blandt de besøgende. Det er desuden nemt at udskifte plakaterne, hvis du ønsker, der skal ske noget nyt.

Generelt bør du være opmærksom på, at elementerne i indretningen spiller sammen, så du ikke skaber et rodet udtryk. Er der et samspil og en rød tråd i din indretning, vil dine gæster uden tvivl både beundre omgivelserne og føle sig godt tilpas.

online-blog