Godsbanen

Godsbanen ligger placeret på de gamle godsbanearealer i Aarhus og rummer et overflødighedshorn af faciliteter. Her foregår der mange forskellige kultu

Godsbanen ligger placeret på de gamle godsbanearealer i Aarhus og rummer et overflødighedshorn af faciliteter. Her foregår der mange forskellige kulturelle aktiviteter, og der er næsten altid events på programmet, hvilket f.eks. Kan være litterære arrangementer, teater, keramikfabrikation, koncerter eller andet.

Smeltedigel for kunst og iværksætteri

Godsbanen tiltrækker mange typer af kreative folk og iværksættere. Her er forskellige arbejdsrum som f.eks. grafisk værksted, smedeværkstedet, snedkerværkstedet eller rummet for billedkunst, og disse værksteder og arbejdsrum er yderst populære. Du kan komme direkte ind fra gaden og anvende værkstederne til forskellige kreative projekter, og du kan også få professionel hjælp og vejledning.

Cool frirum

Som freelancer har du mulighed for at medbringe din computer og sætte dig på Godsbanen og arbejde – omgivet af andre selvstændige, kreative og projektmagere. Måske kan du lade dig inspirere af folk, du møder, eller du kan indgå et nyt samarbejde. Under alle omstændigheder er Godsbanen et kreativt og innovativt miljø at opholde sig i. Det er et cool frirum for mange forskellige aktører, som kan byde ind med mange forskellige kompetencer.

Mere end 100 entreprenante virksomheder

På Godsbanen finder du mere end 100 entreprenante virksomheder, deriblandt Institut for (X), som er en dynamisk klynge af alternative iværksætter- og kulturprojekter. Derudover finder du også Aarhus Jazz Festival, REUSE, Teater Katapult, Roon & Rahn, Aarhus Filmfestival, Super8, TeaterTyven, Café Venligbo, Skrivekunstskolen, spillestedet Radar samt Aarhus Billedkunstcenter i de gamle fortoldningsbygninger på Godsbanen.

Spiselauget – det fællesskabende centrum

Spiselauget er caféen på Godsbanen, som udgør et fællesskabende centrum. Her kan du købe velsmagende mad og nyde at indtage dit måltid i den smukke hal, som caféen ligger i. Spiselauget har en holdning til økologi og bæredygtighed, og derfor er maden i videst muligt omfang tilberedt af økologiske råvarer. Man bestræber sig også på at bruge certificerede produkter. Du kan derfor være sikker på at få et lækkert måltid, når du køber din mad her. Spiselauget tilbyder desuden skræddersyede løsninger til mødeforplejning samt private arrangementer som fødselsdage eller bryllupper. Spiselauget rykker også ud til kulturelle begivenheder og opstiller Spiselaugets Madboder på madmarkeder og musikfestivaller. Spiselauget er bl.a. kendt for deres fantastiske gourmet-hotdog og nordisk döner.

Arbejdsplads med mange muligheder

For freelancere og andre selvstændige, der søger et inspirerende arbejdsrum, er Godsbanen et fantastisk sted med mange muligheder. Her kan du både fordybe dig alene, opsøge andre freelancere eller kreative hoveder, og du har altid adgang til god kaffe og velsmagende mad i Spiselauget. Ikke to dage er ens på Godsbanen, for her kommer hele tiden nye folk til, som har noget nyt at bidrage med, og som kan inspirere dig og udfordre dig.

Godsbanen

Skovgaardsgade 3, Indgang 3A

8000 Aarhus C